Trinløs kapacitetsregulering på skruechillere
Daikin Europe NV (13/07/2005)
Nyudvikling af Daikins skruechillere for industriel anvendelse; opgradering af hele skruesortimentet til trinløse kompressorer.
Som følge af de seneste bekendtgørelser om nyudvikling har Daikin Europe N.V. fået en rekordstor ordretilgang på chillere i maj. Næste trin i udviklingsprogrammet, der ventes til august, er at opgradere hele skruesortimentet til trinløse kompressorer.
Med vægt på energivirkningsgraden og dellastydelsen giver udskiftningen af trinstyring med trinløs kapacitetsregulering mange generelle fordele. Opdateringen af de luftkølede R-134a anlægs anvendelsesområder fuldender standardiseringen af styreplatformen til pCO² for hele skruesortimentet.
Den trinløse G-type enkelt skruekompressor gør det muligt at komme tæt på kapacitetskrav ved at ændre glideventilplacering iht. styrebetingelsen for det afkølede vand. Hovedfordelene ved uafbrudt modulering er bedre dellastydelse og en mere stabil temperatur på det afkølede vand med bedre kontroltolerance.
Kapacitetsregulering er variabel mellem 30 % og 100 % på units med enkelt kredsløb og mellem 15 % og 100 % på units med dobbelt kredsløb. På grund af varmeoverførslen på vandsystemet opretholdes styrenøjagtigheden for den lille procentdel af driftstimer, som falder udenfor det modulerende bånd.
pCO² styringen giver flere fordele via den intelligente Daikin styrealgoritme ved at optimere unittens virkningsgrad ved dellastbetingelser. Tydelige eksempler ses ved flydende setpunkter iht. omgivelsestemperatur, automatisk aflastning via kapacitetsregulering, planlagte tidsgrupper og omfattende styrelogik for uafhængig frikøl. Med DICN (Daikin Integrated Chiller Network) der leveres som standard, står firmaet sig godt på markedet med omkostningsbesparende styringsstrategier for adskillige chiller installationer.
Yderligere ændringer omfatter introduktionen af standard Polyakryl forbehandlende kondensatorfinner, der har forbedret korrosionsmodstand. Dette er på linie med det øvrige produktsortiment og firmaets kvalitets- og miljøpolitik. For yderligere at forøge installations- og systemsikkerhed vil alle units blive leveret komplet med flow switch og med 1 mm net vandfilter på units med loddet pladevarmeveksler.
Sidst, men ikke mindst, er vandafgangstemperaturområdet på vandkølede R-134a chillere øget (i varmedrift) med yderligere 10°C til 60°C for at imødekomme kravene fra varmemarkedet.
Dette og de fremtidige planlagte projekter bekræfter Daikins interesse i yderligere at udvikle deres forretningsområde indenfor Applied Systems.