Igennem tiderne har vi søgt at forbedre komfortniveauet i vores omgivelser. I de koldere egne har vi forsøgt at skabe varme og i varmere områder, at køle omgivelserne ned, fordi vi hverken kan arbejde eller slappe af, hvis vi ikke har det godt. Den termiske komfort, der er så afgørende for vores trivsel, påvirkes af tre basale faktorer:
Den menneskelige faktor
Vores påklædning og aktivitetsniveau, og hvor længe vi bliver i de samme omgivelser
Vores rum
Stråletemperatur og omgivende temperatur
Luften
Dens temperatur, hastighed og fugtighed.
Blandt disse påvirkninger er den menneskelige faktor en smule uforudsigelig. De andre kan styres til at levere den eftertragtede følelse af velvære.
Ændrede mønstre for byggeri, arbejdsmetoder og graden af indendørs brug har skabt nye parametre, som designerne skal tage højde for.
Moderne byggeri genererer f.eks. langt mere varme end byggeri fra f.eks. 50 år siden, og det er der flere grunde til:
Solpåvirkning
Udviklingen i byggeteknologien har øget brugen af glas i byggerier - solpåvirkningen er enorm, selv når der bruges specialglas.
Mennesker
Et øget antal mennesker, som hver især generer, hvad der svarer til 120 W/h varme, proppes rutinemæssigt ind på kontorer.
El-udstyr
Computere, printere m.m. er standardudstyr på kontorer og også varmeproducerende.
Belysning
Mange moderne butikker ville kunne opvarmes alene via deres belysning. En varmeøgning svarende til 15-25 W/m2 er ikke unaturlig i Europa.
Ventilation
Ventilation med varm luft udefra, udgør også en faktor.