Køb en varmepumpe i dag, og begynd at spare i morgen
Overvejer du at installere en varmepumpe? Derfor er det en god idé at slå til nu.
En varmepumpe er en af de smarteste opgraderinger af dit hjem. Den sænker energiudgifterne, reducerer din miljøpåvirkning og beskytter dig mod stigende gaspriser og fremtidige restriktioner for fossile brændstoffer.
Stærke tilskudsordninger i hele Europa gør det nemmere og mere økonomisk overkommeligt end nogensinde at skifte til en varmepumpe. I denne guide kan du læse, hvordan varmepumper fungerer, hvilke fordele de giver, og hvilket system der passer bedst til dit hjem.
Derfor vinder varmepumper frem
Ifølge European Heat Pump Association blev der i 2024 solgt cirka 2,31 millioner varmepumper i 19 europæiske kernelande, hvilket øgede det samlede antal installerede varmepumper til 25,5 millioner enheder.
Vidste du, at en gennemsnitlig husstand kan spare omkring 2602 euro over 10 år ved at skifte sin gaskedel ud med en varmepumpe? Lavere regninger er blot én af fordelene ved at skifte til en varmepumpe. På grund af dekarboniseringsmål på europæisk niveau er det blevet stadig mere attraktivt at skifte til en varmepumpe, fordi varmepumper har en lavere miljøpåvirkning takket være det reducerede globale opvarmningspotentiale (GWP). Den seneste statistik viser, at det er en voksende trend.
Disse nye data viser dog også markante forskelle i implementeringsraten fordelt over kontinentet – i nogle regioner ser man imponerende fremskridt, mens der i andre er et enormt, uudnyttet potentiale.
- Norge fører an med 632 installerede varmepumper pr. tusind husstande
- Finland er nummer to med 524 pr. tusind husstande
- Norge havde også det højeste antal solgte varmepumper i 2024: 48 enheder pr. tusind husstande
I den anden ende af spektret:
-
I Storbritannien og Nordirland blev der kun solgt 3,5 enheder pr. tusind husstande
-
Den installerede base er blot 19 pr. tusind husstande
-
Storbritannien og Nordirland var dog ét af kun tre markeder, der voksede sidste år (sammen med Irland og Portugal), hvilket primært skyldes støtteordninger
Disse tal illustrerer både imponerende fremskridt og et stort uudnyttet potentiale i Europa.
Hvad er drivkraften bag Europas boom i varmepumper?
Væksten drives frem af stærkere politiske rammer (fx EU’s “Fit for 55”-pakken), stigende forbrugerinteresse i dekarbonisering og investeringer i produktionskapacitet, men fortsat vækst kræver konsekvente tilskudsordninger, stabil lovgivning og velfungerende forsyningskæder i Europa.
Gaspriserne i Europa steg med 36 % i fyringssæsonen fra november 2024 til marts 2025, og der er nye restriktioner mod fossile brændstoffer på vej, så det er ikke bare en god idé at skifte til en varmepumpe – det haster også med at få det gjort.
Derfor vælger boligejere at skifte
Sænk din energiregning
Varmepumper bruger gratis varme fra luften i omgivelserne, så jo mere du bruger dem, desto mere sparer du. Op til 75 % af den leverede varme er fra vedvarende energikilder, hvilket reducerer din afhængighed af gas eller olie markant. Eftersom opvarmning og varmt brugsvand står for over 90 % af boligens energiforbrug, løber det hurtigt op i store besparelser.
Fremtidssikring af din bolig
Gaspriserne svinger. Fossile brændstoffer udfases. Klimalovgivningen strammes. En varmepumpe er altså ikke bare en opgradering – den er et strategisk valg, som værner om dit hjems værdi og energimæssige ydeevne i mange år fremover.
Ét system, fuld komfort
Hvorfor kæmpe med separat fyr, klimaanlæg og vandvarmer, når du kan få det hele i ét system? Varmepumper leverer opvarmning, køling og varmt vand i én kompakt og pladsbesparende løsning - og bidrager samtidig til at reducere energiforbruget og mindske din boligs miljøpåvirkning.
Bedre for planeten
Vil du reducere dit CO2-fodaftryk fra den ene dag til den næste? En varmepumpe har en direkte, positiv indvirkning på CO₂-udledningen og bidrager til opnåelsen af EU’s klimamål. Hver installeret enhed bringer os tættere på et kulstofneutralt samfund.
Sikkert opvarmningssystem
Ingen forbrænding, ingen risiko for kulilte. Varmepumper drives af el og er rene, sikre og nemme at vedligeholde. De er skabt til driftssikkerhed og har en levetid på 10-15 år.
En god investering
Ja, anskaffelsesomkostningerne er høje, men de kan hurtigt tjene sig selv ind igen, især hvis du udskifter ældre systemer. Som en bonus kan en varmepumpe desuden øge værdien af din bolig.
Hvordan fungerer en varmepumpe?
Varmepumper genererer ikke varme – de overfører den. Ved at trække varme ud af luften udendørs eller fra jorden og sende den ind i boligen, skaber de et perfekt kontrolleret indeklima i dit hjem – varmt om vinteren, køligt om sommeren og adgang til varmt vand hele året.
Forskellige typer varmepumper
Ingen løsning passer til alle. Din bolig og dit opvarmningssystem er afgørende for, hvilken løsning der er den bedste for dig.
- Luft-til-luft-systemer: Træk varme ud af udendørsluften, og send den ind i boligen via diskrete indendørsenheder.
- Luft-til-vand-systemer: Energieffektiv opvarmning til radiatorer, gulvvarme eller blæsere.
- Jordvarmeanlæg: Træk stabil, vedvarende varme op af jorden for at opnå højeffektiv opvarmning i koldere klimaer.
- Hybridsystemer: Kombinér en varmepumpe med en eksisterende kedel for at opnå større fleksibilitet.
Konklusion
En varmepumpe er mere end bare et opvarmningssystem – det er en langsigtet energistrategi.
I Europa har implementeringen fået fart på takket være styrkede rammebetingelser, stigende forbrugerefterspørgsel efter dekarbonisering og øget kapacitet hos producenterne. Samtidig er gaspriserne steget med 36 %, og der er forbud mod fossile brændstoffer på vej, hvilket gør omstillingen til eldrevet varme endnu mere presserende.
Der findes mange forskellige typer at vælge mellem – fra luft-til-vand til hybridløsninger – og dermed en løsning til ethvert hjem. I dagens klima- og omkostningsbevidste verden er en varmepumpe ikke bare et bæredygtigt valg, men et strategisk og økonomisk klogt valg.
Vigtige punkter
- Omstillingen til varmepumper har taget fart i Europa.
- Væksten drives fremad af EU’s rammebetingelser, forbrugernes dekarboniseringsfokus og producenternes investeringer.
- Stigende gaspriser (+36 %) giver øget incitament til at skifte.
- Varmepumper sænker både energiregningen og CO2-udledningen.
- Der findes fire forskellige typer systemer: luft-til-luft, luft-til-vand, hybrid og jord.