Kan klimaanlæg gøre dig syg?

Et dårligt vedligeholdt klimaanlæg kan gøre dig syg. Et godt vedligeholdt klimaanlæg bidrager til et sundere indeklima.

Luftfugtighed
Da klimaanlægget styrer fugtighedsniveauerne, vil vækst af støvmider og mug blive reduceret. Klimaanlæg fastholder luftfugtighedsniveauer på 40 - 60 %, hvilket er positivt for personer med allergi.

Ventilation
Klimaanlæg kan have integreret ventilation. Mekanisk ventilation bliver mere og mere vigtig på grund af den måde, vi bygger huse på nu om dage. Forsyningen af frisk luft vil forhindre bygninger, der gør mennesker syge.

Filtrering
Alle enheder er udstyret med filtre. Filtertypen er afhængig af anlægstype. Du kan få filtre, der kan indfange grovt støv og partikler, fint støv og pollen, bakterier, vira og lugte samt mikrobre og røg.
Det er vigtigt at udskifte filtrene efter en fast tidsperiode. Hvis du skifter filtrene for sent, risikerer du, at de overmættede filtre begynder at udsende bakterier i stedet for at indfange dem.

Træk
Når udstyret er korrekt placeret, undgår du træk. Dette er en opgave for specialister, og skal udføres af en autoriseret installatør. Et system med for lav kapacitet vil ikke være i stand til at opnå den ønskede temperatur. Et system med for høj kapacitet vil føre til træk og svingende temperaturer.