Koldt træk sættes sommetider i forbindelse med klimaanlæg. Og det er da også sandt, at det kan være tilfældet, når anlægget ikke er korrekt udtænkt. Indendørsenhedens placering og dens luftfordelingsmønster kontra personer i rummet skal derfor tages i betragtning under designfasen.
Loftshøjden er også af betydning. Producenter af klimaanlæg anser generelt den optimale loftshøjde for et direkte ekspansionssystem til at være mellem 2,70 og 3,50 meter. Kold luft på ca. 16 °C leveret fra denne højde vil være i stand til at blande sig med den varmere luft i rummet, før det når ned på personniveau, og dermed undgås følelsen af træk.
Ikke desto mindre kan et kvalitetsklimaanlæg, der anvendes i rum, der ikke opfylder denne standard, ”indstilles” på utallige måder for at kompensere for dette.
Det er klart, at enhedens placering samt loftshøjden og rummets udformning har stor indflydelse på om der er træk i et rum eller ej. For at kunne forklare dette kræves et par kommentarer om egenskaberne ved kold luft. Kold luft har tendens til at blive hængende lige under loftet i en periode, før den bevæger sig nedad. Dette er kendt som "coanda"-effekten, og det medvirker til, at den kolde luft og den omgivende luft bliver blandet, før den falder ned.
Desværre vil forhindringer, som f.eks. loftsbjælker, have en forstyrrende effekt på luftstrømmene. Kold luft vil øjeblikkeligt falde ned, når den møder forhindringen og være til stor gene for personer, der befinder sig lige under forhindringen. Ligeledes vil to enheder, der er placeret overfor hinanden have samme udfordring med kold luft.
